Youtube - hjemme hos os bedre kendt som JUBTJUB - har jeg længe kendt til. Vi bruger den mere og mere derhjemme; Johanne elsker at se X-Factor Martin synge The 1, og vi andre har her fornylig nydt et dejligt gensyn med Martin, Basim og Laura til audition.
I vinter en gang havde jeg fået "Banke, banke på" med Fenders i knolden, fordi Johanne havde det med at slå på badekarret, mens hun gjorde sit aftentoilette. Se den sang fandt vi osse i fin stil på youtube.
- og så vil jeg gerne rette en stor tak til DR. Hold da op - alt det man kan podcaste sig til, hvis bare døgnet havde flere timer. Jeg tænker osse på hvor klog man kunne blive, hvis man kunne følge med det i dele - tænk at kunne fordybe sig i de mange spændende udsendelser såvel i fjerneren som i radioen.
Derhjemme har vi itunes installeret, fordi min bonusdatter ANNE 12,5 år bruger den til sin ipod. Jeg kunne derfor - as easy as that - få "Gaardbo på p1" lagt ind. Jeg har ikke prøvet til med tv-udsendelser; det har jeg til gode.
Her ved rejsens ende må det være på sin plads med en lille evaluering.
Det har været spændende, lærerigt og horisontudvidende at deltage i 23 ting. Jeg har hver uge glædet mig til at se, hvad opgaven gik ud på - og jeg har glædet mig til, at Karen og jeg skulle lave opgaven sammen. For det meste er det lykkedes for os, men enkelte opgaver har vi lavet hver for sig. Nu må vi finde på noget andet - udover at pakke blå kasser ind og ud - at lave sammen tirsdag formiddag.
Til sidst ET STORT TAK til holdet bag 23 ting - det har været en fornøjelse, og I har gjort det super-godt!
fredag den 30. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentar:
Tak i lige måde - det har bare være så dejligt med deltagere i "23 ting", der nærmest ikke kunne få nok :)
Og pas bare på - for du ved ikke, hvad der kommer efter "23" - måske har du selv nogle forslag?
kh Bente
Send en kommentar