Fordi jeg nu tilhører kategorien af utålmodige sjæle, har jeg for en måneds tid siden fået min mp3´er til at spille musik fra netmusik.dk. Måske har jeg vist osse skrevet om det på dette sted tidligere?!I alt fald brændte den lime-grønne tingest gevaldigt i min lomme, da vi lige havde fået dem udleveret - jeg ville bare så gerne have dyret til at virke. Bente og jeg prøvede hele ugen op til bededagsferien at få den til at fungere - desværre uden held. I en rolig stund derhjemme lykkedes det mig så - og i første omgang fik jeg lagt Martin, Belli & Campeotto (for dem der kender Flyvende Farmor er det velkendt viden, at "Du er så smuk med havet som baggrund" bare en en dejlig sang), Natasja, Alex, vor lokale helt Lars Lilholt og Lasse Helner ind på mp3´eren. Lige præcis en uge efter udløb licensen på sangene, og man kunne så ikke længere spille dem. I aftes tog jeg sammen og fik dem slettet - og fik lagt nye sange ind.
I må ikke sige til no´en, at jeg nu hører Tommy Körberg synge "Stad i ljus" og "Julen är här"!
Her til morgen tog jeg en dyb indånding og fik lavet opgave 19. Jeg kendte ikke på forhånd til last.fm og synes osse, at det er smart. Med tungen lige i munden lykkedes det mig osse at få "Music like Phil Collins" ind her på bloggen...

1 kommentar:
Ja ja - julen varer længe
Send en kommentar